DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 15 kroner i 1969 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Tast beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

Banker: Dårlig økonomi presser de unge

Faktisk er det oftest de højere priser, der er en udfordring for at få budgetterne til at hænge sammen. Christian Heebøll Hammer er analysechef i Finans Danmark, som står bag den nye rapport om unge og penge. (Foto: Finans Danmark)
Faktisk er det oftest de højere priser, der er en udfordring for at få budgetterne til at hænge sammen. Christian Heebøll Hammer er analysechef i Finans Danmark, som står bag den nye rapport om unge og penge. (Foto: Finans Danmark)

Danske unge har ondt i økonomien. Selvom den høje inflation har lagt sig for nu, er lønnen er ikke fulgt med de høje priser. Det giver landets yngste voksne dårlig livskvalitet og mistrivsel, viser ny undersøgelse.


Inflationskrisen er efterhånden aflyst. Godt nok er renterne steget, men de store stigninger i dagligvarepriserne er stoppet – det samme er priserne på el og gas.

Men for en stor gruppe unge er udfordringerne dog ikke ovre. Indkomsterne er endnu ikke er fulgt med udgifterne. Det betyder, at mange fortsat har en presset økonomi. For dem er der i gennemsnit hevet 1.400 kroner ud af det månedlige budget. Det kan mærkes, når økonomien er skrøbelig, og det sætter sig spor i livskvaliteten, viser en ny analyse fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark.

Syv ud af ti unge i alderen 18-35 år, hvis økonomi slet ikke hænger sammen, svarer, at de ikke er tilfredse med deres liv.

Det har været og er fortsat svære økonomiske tider for mange – især for unge. Mens de fleste formår at navigere fornuftigt igennem de store udfordringer, de møder, ved at skære deres forbrug til, eventuelt tære på deres opsparing, eller udnytte mulighederne på det stærke arbejdsmarked, vi har for tiden, så er der en gruppe af unge, hvis økonomi er presset helt i bund.

Tallene viser, at lidt over hver femte dansker mellem 18 og 35 år har en presset økonomi. Så presset, at syv ud af ti af dem siger, at de ikke er tilfredse med deres liv. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark, der ser på, hvordan det går med de unges økonomi efter inflation og rentestigninger.

"Det viser, at økonomi og livskvalitet hænger tæt sammen. Unge med en dårlig økonomi mistrives oftere. Der er dermed en risiko for, at den aktuelle situation med store prisstigninger medfører mere end bare økonomiske kvaler," siger Christian Heebøll Hammer, analysechef i Finans Danmark.
FAKTA

Her er tallene



Hent hele rapporten her (PDF)

Kilde: Unge - gæld, forbrug og opsparing fra Finans Danmark, marts 2024

Indkomsterne er ikke fulgt med de høje priser

En stor del af forklaringen på nogle af de unges pressede økonomi er, at deres indkomster endnu ikke er fulgt med de højere pris- og renteniveauer. Kun 8 procent af de unge, der har en presset økonomi, angiver, at de har fået nogen nævneværdig indkomstfremgang over de seneste to år.

Og mens indkomsten er uændret, så er renterne og priserne på dagligvarer steget kraftigt. Faktisk er det oftest de højere priser, der er en udfordring for at få budgetterne til at hænge sammen. Næsten syv ud af ti af de unge med en presset økonomi siger, at det især er prisstigningerne, der presser deres økonomi.

"Typisk har unge endnu ikke så stor gæld og er derfor ikke voldsomt påvirkede af de store rentestigninger. Til gengæld er alle ramt af de højere priser på dagligvarer. For unge, hvor det månedlige budget er ret stramt, og hvor opsparingen ikke er så stor, gør det særligt ondt. De kan så blive nødt til at skære fra i både madbudget, på sociale aktiviteter og ferier," siger Christian Heebøll Hammer.

Dårlig livskvalitet og mistrivsel

Dårlig økonomi hænger desværre også tæt sammen med en dårlig livskvalitet. Det ses tydeligt, når syv ud af ti danskere i alderen 18-35 år, hvis økonomi slet ikke hænger sammen, svarer, at de ikke er tilfredse med deres liv.
Helt specifikt har de på en skala fra nul til ti – hvor nul svarer til det værst tænkelige liv, og ti svarer til det bedst mulige liv – svaret, at deres liv ligger på et firtal eller derunder. Og faktisk svarer hver fjerde, at deres liv er tæt på det værst tænkelige, svarende til to eller lavere på skalaen.

Omvendt svarer tæt på ingen i denne gruppe af unge med økonomiske problemer, at de føler, de har et forholdsvist godt liv – svarende til otte på skalaen eller højere. Ser vi derimod på de unge, der har godt styr på økonomien, svarer knap syv ud af ti, at de har forholdsvist godt liv. I den gruppe svarer kun hver tiende, at de er utilfredse med deres liv.

"Når det går skævt, er det vigtigt, at unge med ondt i økonomien rækker ud og får hjælp, så de kan få rettet skuden op så hurtigt som muligt. Det kan være til venner eller familie, men man kan også med fordel tage en snak med sin bankrådgiver," siger Christian Heebøll Hammer.





Finans Danmark Christian Heebøll Hammer Psykologi

Vil du dele artiklen?


Læs også


Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoney


Mest læste

Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu



Mest omregnede

  • 1.000 kr.

    1950 › 1951

  • 1.000 kr.

    1959 › 1960

  • 1.000 kr.

    1989 › 1990

  • 500 kr.

    1928 › 2024

  • 1 kr.

    1900 › 2024