Derfor var 1.000 kr. i 2020 1.019 kr. værd i 2021

Der var gået 1 år. Prisudviklingen i Danmark fra 2020 til 2021 blev 1,9 %. Det medførte en stigning i det oprindelige beløbs værdi på 19 kroner. Altså svarede 1.000 kr. i 2020 til 1.019 kr. i 2021.

Udviklingen skyldes flere faktorer. I en økonomi som den danske - også kaldet markedsøkonomi - vil priserne på varer og ydelser svinge over tid. Nogle priser stiger, andre priser falder. Over en længere periode vil enhver pris dog altid stige - det kaldes inflation. Inflation er, når der i hele samfundet konstateres en samlet stigning i priserne.

Det betyder, at du kunne købe mindre for 1.000 kr. i 2021 end man kunne i 2020. Eller sagt på en anden måde: Inflation gør pengene mindre værd over tid - derfor stiger priserne.

Oldmoneys data for den danske krone (DKK) blev senest opdateret 10. juli 2024

Indkøb: Det kunne du få for 1.000 kr.

Vores købekraft har udviklet sig gennem årene. Når pengene bliver mindre værd, bliver ting dyrere. Det påvirker f.eks. beløbet på kvitteringen, når du har været på indkøb. Priserne stiger med tiden, men det gør vores indtægter som løn og pension også.

Men hvordan sammenligner man pengenes værdi fra dengang til senere? Her er ifølge Oldmoneys beregninger et bud på hvad du kunne købe for 1.000 kr. i 2020 og 2021.

Priser i 2020

6,00 kr.

Banan

15 kr.

Pilsner

140 kr.

10 liter benzin

21 kr.

Syltetøj

514 kr.

Sko

0,86 kr.

Tyggegummi

16 kr.

1 kg kartofler

19 kr.

Husholdningssprit

24 kr.

Hotdog

21 kr.

Rugbrød

21 kr.

200 g smør

12 kr.

1 liter mælk

26 kr.

Is

15 kr.

Franskbrød

25 kr.

6 æg

81 kr.

Biografbillet

30 kr.

Avis

5,14 kr.

Æble

994 kr.

Samlet pris i 2020

Priser i 2021

118 kr.

Snaps

142 kr.

10 liter benzin

17 kr.

10 karklude

21 kr.

Syltetøj

22 kr.

200 g smør

52 kr.

1/2 kg skæreost

279 kr.

Bukser

16 kr.

Pilsner

279 kr.

Taxatur, Hovedbanegården-Lufthavnen

48 kr.

1/3 kg marcipan

0,87 kr.

Tyggegummi

995 kr.

Samlet pris i 2021

Udvalgte varer fra danskernes indkøbskurv gennem tiderne. Priser i nutidskroner er estimeret af Oldmoney. Priser i datidskroner er på baggrund af forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik.

Tidslinje: Se værdien udvikle sig

Her kan du se hvad værdien af 1.000 kr. i 2020 har svaret til imellem 1900 og 2024. Dit valgte interval er markeret i grafen med rødt.

 Henter graf

Penge: Det steg de på 1 år

Så meget svarede vores mønter og sedler i 2020 til i 2021. Billederne er af de kontanter, danskerne brugte for 1 år siden, fra Nationalbankens daværende mønt- og seddelserie.

1.000,-

i 2020

=

1.019,-

i 2021

500,-

i 2020

=

509,-

i 2021

200,-

i 2020

=

204,-

i 2021

100,-

i 2020

=

102,-

i 2021

50,-

i 2020

=

51,-

i 2021

20,-

i 2020

=

20,-

i 2021

10,-

i 2020

=

10,-

i 2021

5,-

i 2020

=

5,-

i 2021

2,-

i 2020

=

2,-

i 2021

1,-

i 2020

=

1,-

i 2021

50 øre

i 2020

=

0,51,-

i 2021

Vil du dele dit resultat?

Lavere inflation svækker den norske krone

Nye tal viser at inflationen i vores naboland mod nord er på vej ned - mere end ventet. Det styrker danske overfor norske kroner. Oldmoney sammenligner Norges inflation med Danmarks.

Svensk inflation undrer: Overraskende fald

Økonomer havde ventet en inflation i Sverige på 1,6 %, men den endte i juni på bare 1,3 %. Billigere hoteller og prisfald på tøj er en del af forklaringen.

USA's inflation ned: Her er danskernes fordel

Der er positivt nyt fra den anden side af Atlanten. Inflationen i den amerikanske dollar falder. Det kan betyde lavere rente på danske boliglån.

Andre spurgte om

Så meget har en Roskilde-billet kostet gennem årene

Tjek prisen: Det har benzin kostet gennem 50 år

Sådan har prisen på iPhones udviklet sig

Kontantløst samfund: Utopi eller virkelighed?

Nordmænd spiser færre fisk: Her er årsagen

Kørte over for rødt med 160.000 kr. i falske sedler

Hvordan får man penge til at gro?

Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides

Aktier

Agnes og Røde lejede sig ind for 20 kr. - hvad er det i dag?

Prisen på en tur i biografen er steget på få år

Hvorfor elsker økonomer Big Mac?