DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 15 kroner i 1969 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Skriv beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

Kommuners byggeri presses af inflation

Martin Damm har 2009 har været borgmester for Venstre i Kalundborg Kommune. Han er formand for Kommunernes Landsforening siden 2022 og var det også 2014-2018. (Foto: KL)
Martin Damm har 2009 har været borgmester for Venstre i Kalundborg Kommune. Han er formand for Kommunernes Landsforening siden 2022 og var det også 2014-2018. (Foto: KL)

Prisstigninger og inflation. Byggeri af skoler og plejehjem påvirkes af dyrere byggematerialer. Giv os flere penge at bygge for næste år, lyder det fra borgmestre.


Historisk lavt.

Så klart beskriver kommunerne anlægsbudgettet, når de sammenligner med tidligere år.

annonce
Når de 98 kommuner samtidig oplever store prisstigninger, så står borgmestrene tilbage med budgetter, hvis reelle værdi i nutidskroner er faldet med næsten 25 % fra 2021 til 2023 – og det har betydelige konsekvenser i kommunerne, fortæller borgmestre.

Anlægsrammen skal derfor løftes i dette års økonomiforhandlinger, mener Kommunernes Landsforening (KL).

Du får ikke lige så mange meter asfalt for den samme mængde penge, som du gjorde for kun et år siden

Borgmester i Hjørring, Søren Smalbro (V), om inflation og prisstigninger i samfundet

Stigende priser rammer danske kommuner

Når KL og regeringen i disse dage diskuterer, hvor meget landets kommuner må bygge for i 2025, er der et ord, som ikke er til at komme udenom: Prisstigninger.

Selvom inflationen efterhånden er en velkendt faktor i dansk økonomi, så viser nye tal fra KL, at inflation og stigende byggepriser har ramt kommunernes anlægsbudgetter hårdt.
FAKTA

Hvorfor bliver kommuner påvirket af inflation?

Det såkaldte anlægsloft betegner den øvre økonomiske grænse for anlæg af nye byggerier samt renoveringer af eksisterende i Danmarks kommuner og regioner.

Anlægsloftet blev indført som led i den stadig strammere økonomiske styring af kommunerne. Størrelsen aftales i de årlige aftaler om kommunernes økonomi, der indgås mellem regeringen og KL og aftalerne om regionernes økonomi mellem regeringen og Danske Regioner.

I 2020 blev anlægsloftet midlertidigt suspenderet grundet coronapandemien. Det førte til, at kommunerne brugte 3 milliarder kroner mere på anlæg end budgetteret.

Sådan undgår kommuner anlægsloftet

En metode til at undgå anlægsloftet er at opføre en bygning som et offentligt-privat partnerskab, da kommunen eller regionen her er lejer.

Udgifterne til lejen vil derfor tælle som en serviceudgift. Det samme gælder udgifter til leasing.

Kilde: Finansministeriet, KL og Altinget
Prisstigningerne rammer ekstra hårdt, da udgangspunktet for forhandlingerne er en anlægsramme - ifølge KL - på et historisk lavt niveau.

Kommunerne ender derfor med, at den reelle værdi af budgetterne er faldet med næsten 25 % mellem 2021 og 2023. Det viser KL's eget analyseinstitut Momentums beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og de seneste års økonomiaftaler. Nærmere bestemt er priserne steget med 14,9 % fra 2021 til 2023, mens anlægsrammen er faldet med 13,3 % i samme periode.

Borgmestre: Vi får mindre for pengene end før

Og det kan i den grad mærkes ude i kommunerne. Det fortæller Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S).

"Udviklingen presser os, fordi vi både har en gammel bygningsmasse og et vedligeholdelsesefterslæb på omkring 900 millioner kroner, som vi prøver at indhente, og som bliver dyrere og dyrere, jo længere vi venter. Det er en uholdbar situation – for det er klart, at når pengene bliver udhulet i værdi, og vi har et stort efterslæb, så hænger tingene på ingen måde sammen," siger han.
Også i Hjørring Kommune rammer de stigende priser, fortæller borgmester Søren Smalbro (V):

"Du får ikke lige så mange meter asfalt for den samme mængde penge, som du gjorde for kun et år siden – så bare noget så lavpraktisk som at vedligeholde vores veje er blevet dyrere. Og det mærker vi hele tiden, både når vi skal bygge og vedligeholde," siger han og tilføjer: "Jeg ved godt, at det er en velkendt sang fra kommunerne, men den er bare relevant, for vores penge. Ja, som borgmester har jeg en fornemmelse af, at jeg sidder i en våddragt, der bare bliver mindre og mindre og mindre. Det må jeg sige," siger Søren Smalbro.

Anlægsloftet udhules af inflation

Sidste år lød anlægsloftet på 19,3 milliarder kroner – og det er hele 2,4 milliarder mindre end det hidtidige gennemsnit siden kommunalreformen.
annonce
Kommunerne vurderer, at de har behov for 25,9 milliarder for at tackle det massive behov for renoveringer og nybyggeri, der hersker landet over. Det fremgår af en rundspørge blandt kommunerne, Momentum har foretaget, samt analysehusets egne beregninger på baggrund af de seneste års økonomiaftaler.

"Så når anlægsrammen samtidig har været historisk lav i de seneste to år, og prisudviklingen ovenikøbet har udhulet den reelle værdi af anlægsrammen med næsten 15 % siden 2021 – så står kommunerne jo tilbage med et budget, som slet ikke er tilsvarende de udfordringer, man står med," siger KL’s formand, Martin Damm (V).
Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik
Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Og det kommer til at få konsekvenser, mener formanden:

"For når kommunerne ikke har råd til helt nødvendige byggerier og renoveringer, så går det jo i sidste ende ud over borgerne i lokalsamfundene."

Musikskole blev 9 mio. kr. dyrere at bygge

I Hjørring oplever borgmester Søren Smalbro, at prisstigningerne helt konkret har en konsekvens for kommunens kommende musikskole. I 2020 blev der sat 35 millioner kroner af til byggeriet.

"Men nu er projektet steget til 44 millioner – og det er altså 9 millioner kroner, vi er nødt til at tage fra andre ting," siger borgmesteren.
Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik
Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik

Overvejede at droppe markiser på plejehjem

Samme udfordringer oplever man også på Frederiksberg, fortæller borgmester Michael Vindfeldt:

"Vi er i gang med at bygge plejehjem, som er fuldstændig nødvendige for, at vi kan overholde vores lovpligtige plejeboliggaranti. Men vi oplever lige nu massive fordyrelser, fordi materialerne er blevet dyrere, og priserne stiger."

Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion

Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen

Og det betyder, at der skal træffes et valg, påpeger han. Mellem enten at finde pengene andre steder fra, helt droppe projektet eller spare på det, så det bliver et dårligere resultat.

"Vi har endda haft et forslag om at spare på solafskærmningen, så der om sommeren ville blive meget varmt i plejeboligerne. Det kan vi selvfølgelig ikke leve med, og derfor har vi skulle finde pengene fra andre helt nødvendige renoveringsprojekter, som så bliver udskudt. Så situationen lige nu er relativt uhåndterlig," lyder det fra Michael Vindfeldt.

Dyrere byggepriser får konsekvenser

Det er Henrik Garver, administrerende direktør i FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører, sådan set enig i. FRI udgiver State of the Nation-rapporter, der blandt andet giver et indblik i de estimerede omkostninger, der skal til for at fremtidssikre og fastholde både funktion og værdi i blandt andet danske byggerier.

"Det er også vores klare vurdering, at bygge- og håndværkspriserne er steget siden 2021 – og det er klart, at hvis der ikke bliver taget højde for det, så ender kommunerne jo med at kunne købe mindre renovering, mindre bygningsmasse og mindre asfalt til vejene," siger han og fortsætter:

"Samtidig kan vi se i vores rapporter, at kommunernes opgave med at skulle renovere og bygge nyt ikke er blevet mindre, men tværtimod langt større. Så man bliver som minimum nødt til at følge de stigninger i byggeomkostningerne og regne dem ind i anlægsbudgettet," mener Henrik Garver.

Kommunernes formand: Giv os lov at bygge for mere

Det kunne KL’s formand, Martin Damm, ikke være mere enig i, og han har da også et klart budskab til regeringen, når de sætter sig ved forhandlingsbordet ved årets økonomiforhandlinger.

"Antallet af kroner, kommunerne må bruge til renoveringer og nybyggeri, har ikke været lavere end i disse år, og når prisstigningerne så oveni udhuler de i forvejen små budgetter, så er vi nået til et punkt, hvor vi bliver nødt til at spørge regeringen, om vi kan leve med det? At skoler, dagtilbud og plejehjem ikke lever op til nutidens forventninger? At der er huller i vejene og på tagene? Det, synes vi i KL ikke, og derfor går vi ind til forhandlingerne med den klare forventning om, at anlægsrammen skal løftes," siger formanden.

Byggeindustri: Kommunerne har et problem

I DI Byggeri stemmer direktør Anders Stouge i:

"Vi skal ind i et forløb, hvor der skal sættes flere penge af til de offentlige bygninger – herunder også de kommunale bygninger. For det er et område, man ikke har prioriteret nok. Derfor mener vi, at rammerne simpelthen skal sættes op," siger direktøren.

Og i Frederiksberg lyder opfordringen til regeringen også ganske klar fra borgmester Michael Vindfeldt:

"Hvis vi gerne vil have et samfund, hvor skoler, plejehjem og børnehaver ikke er mega nedslidte, mens der i de private husholdninger er penge til at købe nye køkkener og renovere – og vi samtidig også vil have grøn omstilling og i øvrigt udbygge kapaciteten, hvor det er nødvendigt. Ja, så bliver man altså nødt til at rykke på det her nu og højne niveauet i anlægsrammen."

Byggeri Byggepriser Anlægsloft Kommuner KL DI FRI Momentum Martin Damm Søren Smalbro Michael Vindfeldt Henrik Garver Anders Stouge

Vil du dele artiklen?


Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret

Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark Læs mere

Læs også

annonce

Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion Læs mere

Mest læste
Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu
annonce
Mest omregnede
  • 1.000 kr.
    1950 › 1951
  • 1.000 kr.
    1959 › 1960
  • 1.000 kr.
    1989 › 1990
  • 500 kr.
    1928 › 2024
  • 1 kr.
    1900 › 2024
  • Slå inflationen

    Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides