DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 15 kroner i 1969 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Skriv beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

Alting var meget billigere i gamle dage

Franskmanden Christine Lagarde er formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), EUs pendant til Nationalbanken. Hun blev født 1. januar 1956 i Paris. (Foto: European Central Bank)
Franskmanden Christine Lagarde er formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), EUs pendant til Nationalbanken. Hun blev født 1. januar 1956 i Paris. (Foto: European Central Bank)

Har du også hørt dine ældre sige det? Faktisk er der en logisk forklaring på, at jo længere vi har levet, desto højere oplever vi priserne - et begreb kaldet opfattet inflation.


"Unge ven - alting var meget billigere i gamle dage."

Ja, det var det - i kroner og ører. Men var det også relativt billigere?

annonce
Forbrugerundersøgelser viser ifølge Den Europæiske Centralbank, at mennesker kan have opfattelsen af, at inflationen er højere, end prisindeksene reelt viser, at de er.

Men hvorfor opfatter folk prisstigninger, som de gør? En række akademiske studier kommer med 6 følgende bud.

Vi lægger mere mærke til prisstigninger end til stabile eller faldende priser

Vi husker også prisstigninger i længere tid. Vi lægger ikke så meget mærke til stabile eller faldende priser, selvom de også tæller, når den gennemsnitlige inflation beregnes.

Vi lægger mere mærke til priserne på dagligvarer

De senere år har prisstigningerne på nogle varer og tjenester, som vi tit køber, ligget over gennemsnittet. Eksempler på sådanne varer er benzin, brød og busbilletter. Prisændringer på disse varer og tjenester fylder ofte forholdsmæssigt meget i vores bevidsthed, når vi tænker på priser. Det kan medføre, at vi ender med at overvurdere den faktiske inflation.
FAKTA

Hvad er inflation?

I en markedsøkonomi, som vi har i Danmark, kan priserne på varer og tjenester altid variere. Nogle priser stiger, andre priser falder.

Der er tale om inflation, når der er en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste. Det betyder, at du kan købe mindre for 100 kroner i dag, end du kunne i går. Eller sagt på en anden måde: inflation gør pengene mindre værd over tid.

Nogle prisændringer betyder mere end andre

Når den gennemsnitlige prisstigning beregnes, gives priserne på de varer og tjenester, vi bruger flest penge på – f.eks. elektricitet – større vægt end priserne på dem, vi ikke bruger så mange penge på – f.eks. sukker eller frimærker.

Vi køber forskellige ting

Husholdninger har forskellige forbrugsmønstre. Nogle har en bil, og andre benytter sig altid af offentlige transportmidler. Nogle spiser kød, og andre er vegetarer. Husholdningernes gennemsnitlige forbrugsmønster bestemmer, hvor meget vægt de forskellige varer og tjenester gives i forbindelse med målingen af inflation.

Når inflationen måles, medregnes alle varer og tjenester, som husholdningerne forbruger. Det vil sige:

• dagligvarer (fx fødevarer, aviser og benzin)
• varige forbrugsgoder (fx tøj, pc'er og vaskemaskiner)
• tjenester (fx besøg hos frisøren, forsikring og lejebolig)

Hvem tjekker inflationen?

Det er Danmarks Statistik, der overvåger inflationstallene i den danske krone. For euroen er det Eurostat, der årligt opgør inflationen for den fælleseuropæiske valuta.

Hvem passer på inflationen?

Det er Nationalbankens opgave at fastholde prisstabilitet for den danske krone. Tilsvarende er det Den Europæiske Centralbank (ECB), der skal sikre en stabil inflation for euroen.

Det gør de ved at sikre, at inflationen – den takt, hvormed priserne ændrer sig over tid – hele tiden er lav, stabil og forudsigelig, dvs. på 2 % årligt på mellemlangt sigt.

Kilde: ECB

Vi lægger mindre mærke til priserne på sjældne indkøb

En betydelig del af vores husholdningsbudget går til at betale for varer og tjenester, som vi ikke køber så tit, f.eks. bil og eller en ferie. Og så er der de varer, som vi ofte betaler via betalingsservice (faste omkostninger), som f.eks. husleje og telefonregninger. Vi er tilbøjelige til at lægge mindre mærke til disse udgifter og ændringer i disse priser, fordi de trækkes automatisk.

"Personlig inflation"

Det harmoniserede forbrugerprisindeks (som Oldmoney-omregneren baserer sig på) bygger på et gennemsnit af en lang række varer og ydelser, som er repræsentativ for alle husholdninger. Husholdninger, som oplever en inflation over gennemsnittet, lægger nok mere mærke til den end husholdninger, som oplever en inflation under gennemsnittet.

Eksempel: Hvis benzinpriserne stiger meget mere end priserne på andre varer og tjenester, kan folk, der tit kører bil, have opfattelsen af, at inflationen er højere end den faktisk er, fordi deres personlige udgifter til benzin er højere end gennemsnittet. Dem, der kun sjældent eller aldrig kører bil, vil derimod opleve en lavere "personlig" inflation.

Inflationen måles på årsbasis, men vores hukommelse går længere tilbage i tiden

I forbrugerprisindekset opgives normalt som en årlig vækstrate. Det betyder, at det generelle prisniveau i et givet tidsrum – fx januar 2009 – sammenlignes med samme periode året før – nemlig januar 2008. Når folk tænker på inflation, tænker de måske på priserne flere år tilbage. Over en lang periode har priser tendens til at stige væsentligt, selv når den årlige inflation er lav. Hvis forbrugerprisindekset årligt stiger f.eks. 2 %, vil det generelle prisniveau være steget med over 20 % efter 10 år.

Prisændringer kontra kvalitetsændringer

Vi betragter ofte ændringer i prisen på en vare eller en tjeneste som inflation. Men nogle gange skyldes prisstigninger også kvalitetsændringer. HICP tager højde for dette ved at trække den ændring fra, som skyldes kvalitet.

Eksempel: Bilpriser kan være steget, men nye modeller har ofte standardudstyr, der tidligere blev solgt som ekstraudstyr (fx satellitnavigationssystemer, aircondition og airbags). I sådanne tilfælde skyldes prisstigningen delvis en højere kvalitet og ikke kun inflation. Stiger bilpriserne med fx 5 pct. i gennemsnit, hvoraf 1 pct. i gennemsnit udgøres af kvalitetsforbedringer, indgår en stigning på 4 pct. i HICP for denne vares/tjenestes vedkommende.



annonce












Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion

Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen



Opfattet inflation Christine Lagarde Den Europæiske Centralbank

Vil du dele artiklen?


Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret

Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark Læs mere

Læs også

annonce

Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion Læs mere

Mest læste
Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu
annonce
Mest omregnede
  • 1.000 kr.
    1950 › 1951
  • 1.000 kr.
    1959 › 1960
  • 1.000 kr.
    1989 › 1990
  • 500 kr.
    1928 › 2024
  • 1 kr.
    1900 › 2024
  • Slå inflationen

    Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides