DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 15 kroner i 1969 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Skriv beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

Magnum: Derfor er din is blevet mindre

Ifølge Oldmoneys beregning er den chokoladeovertrukne vaniljeis-pind, der sælges fra blandt andet danske benzintanke og kioskers isfrysere, blevet nøjagtig 8,3 % mindre i år. (Foto: Frisko/Oldmoney)
Ifølge Oldmoneys beregning er den chokoladeovertrukne vaniljeis-pind, der sælges fra blandt andet danske benzintanke og kioskers isfrysere, blevet nøjagtig 8,3 % mindre i år. (Foto: Frisko/Oldmoney)

Kendt ismærke tager nu nye kneb i brug i kampen mod inflationen. Vil gøre danskerne sundere, lyder forklaringen


Solen har endelig vist sit milde ansigt over Danmark og sommeren er på vej. Det betyder at mange af os bliver fristet til en iskold forfriskning på vej på stranden, i skoven, på dagens gåtur eller som et pitstop på køreturen.

Oldmoney bragte fredag nyheden om, at regeringerne i Frankrig og i Sydkorea nu forbyder og straffer virksomheder, der benytter sig af pris-tricket shrinkflation. For at undgå at provokere forbrugerne med prisstigninger, benytter nogle virksomheder sig af tricket, hvor fødevarerne i stedet bliver mindre. På den måde kan en vare syne billigere, og det kun er de få, der opdager, at de i virkeligheden kommer til at betale mere for mindre.

annonce
Redaktionen har siden modtaget flere henvendelser fra brugere af Oldmoney, som kunne tippe os om et ganske aktuelt eksempel fra de danske butikker, hvor en virksomhed har ladet sit kendte og elskede produkt skrumpe - uden at lade prisen falde.

Mindre is - højere pris

Det drejer sig om en af de isglade danskeres sommer-favoritter, nemlig Magnum.

Her er flere af varianterne nemlig gået ned i størrelse fra 120 til 110 milliliter. Det bekræfter firmaet bag Magnum, Unilever.

"Det er korrekt, at produkstørrelsen for Magnum blev ændret i begyndelsen af dette år," skriver Sandhya Forselius, kommunikationsansvarlig for Unilever Nordic, i en mail til B.T.
FAKTA

Den pæredanske isklassiker

Magnum er en is fra Frisko, der ejes af Unilever, som er en af verdens største producenter af dagligvarer som fødevarer, vaskemidler og hygiejneartikler.

Ispinden består af vaniljeflødeis overtrukket med chokolade. Den blev opfundet i Danmark, og er siden blevet en iskold succes, der i dag sælges i over 100 lande.

Historien om Magnum

Isfabrikken Frisko, der lå ved Vestre Ringgade i Aarhus, ville i 1987 kreere en ny luksus-is. Den bestod af en deciliter iscreme med høj fedtprocent og ægte vaniljekorn, dækket af 35 gram ren belgisk chokolade, hvilket var markant mere end andre is på dette tidspunkt. På grund af den store mængde chokolade fik isen navnet Magnum.

De første Magnum-is producerede Frisko i 1988 på et simpelt anlæg, der kunne lave 8.000 ispinde i timen. Men til trods for, at der var produceret nok til at fylde lagrene op, så blev det første kolli udsolgt på bare 6 uger. I 1990 blev fabrikken moderniseret, og kunne nu fremstille over 40.000 is i timen.

I 1992 blev der produceret 224 mio. Magnum-is, hvoraf de 209 mio. blev eksporteret. I 1997 kunne den aarhusianske isfabrik ikke længere følge med efterspørgslen og produktionen flyttede til udlandet. Isen produceres i dag i Tyskland, England, Italien, Holland, Ungarn og Frankrig.

I dag sælges der på verdensplan cirka 2,2 milliarder Magnum-is om året, og den danske opfindelse er blevet fremhævet som Unilevers største markedssucces nogensinde.

Der er tale om Magnum Multipack – både dem med tre og seks is i – og Impulse single Magnum Strawberry White, som er skrumpet.

Unilever forklarer til B.T., at den reducerede størrelse skyldes øgede omkostninger og et ønske om at nedsætte forbruget af sukker:

"Under vores Unilever-ernæringsforpligtelser fortsætter vi med at øge vores indsats ved at begrænse sukker og kalorier på tværs af vores emballerede isportefølje. Vi stræber efter, at 95 procent af vores emballerede is ikke indeholder mere end 22 gram sukker per portion inden 2025," lyder forklaringen fra isfabrikanten.

Samtidig påpeger hun, at det er forhandlerne og butiksejerne, der bestemmer prisen for den is, de sælger, og at den derfor kan variere fra butik til butik.

Jørgen Leth anmelder Magnum

Filmskaberen Jørgen Leth taler som en drøm om den magnum, han spiser. Mums. Fra tv-serien 'Mit Frankrig' sendt i 2016. (Video: TV 2)

Meget mindre

I udlandet må isspiserne også vænne sig til at gabe lavere, når de vil sætte tænderne i en knasende Magnum. Det er ikke en ubetydelig del af den karakteristiske vaniljeis overtrukket med mælkechokolade, der skrælles af. Måske en hel bid.

De to mest populære varianter, Magnum Classic og Magnum Mandel, er i Schweiz og Tyskland gået fra 120 til 110 milliliter. Rejser man til Storbritannien ser det værre ud. I nogle tilfælde krymper is-klassikeren nemlig med hele 10 %, bekræfter den britiske fødevareproducent Unilever overfor mediet Blick.

Det er ikke første gang, producenten bag Magnum benytter sig af shrinkflation. Det skete også i 2022 og affødte voldsomme reaktioner fra forbrugere.
annonce

Forbrugernes vagthund råber vagt i gevær

Unilever peger på danskernes sundhed som et argument for, at de gør produkterne mindre. Besparelse er også en del af begrundelsen, erkender de.

Men sidstnævnte årsag er nok den mest tungtvejende, vurderer Morten Bruun Pedersen.

"Det er da dejligt, at de kærer sig om os danskere og vores sundhed. Men omkostninger, mersalg og indtjening er nok det mest tungtvejende for dem," siger forbrugerøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk til TV 2.

Når fødevareproducenterne gør deres produkter mindre, uden at lade forbrugerne få andel i besparelsen på deres råvarer gennem et prisfald, kan der i værste tilfælde være tale om vildledning, vurderer de danske kunders interesseorganisation.

Slækker på tilliden

Forbrugerøkonomen er dog især ude efter de producenter, som ikke gør køberne opmærksom på forringelsen, men bare formindsker deres vare i stilhed. Det påvirker forbrugertilliden, fastslår han.

Oldmoney har søndag besøgt en 7-Eleven i København. Her vejer en Magnum Classic i skrivende stund 79 gram og koster 30 kroner.





Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion

Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen



Magnum Is Frisko Unilever Morten Bruun Pedersen Shrinkflation

Vil du dele artiklen?


Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret

Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark

Læs også

annonce

Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion Læs mere

Mest læste
Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu
annonce
Mest omregnede
  • 1.000 kr.
    1950 › 1951
  • 1.000 kr.
    1959 › 1960
  • 1.000 kr.
    1989 › 1990
  • 500 kr.
    1928 › 2024
  • 1 kr.
    1900 › 2024
  • Slå inflationen

    Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides