DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 15 kroner i 1969 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Skriv beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

Her er pengenes historie

Gennem tiden har mennesker brugt næsten hvad som helst som penge. På billedet ses romerske sølv- og guldmønter. (Foto: Adobe)
Gennem tiden har mennesker brugt næsten hvad som helst som penge. På billedet ses romerske sølv- og guldmønter. (Foto: Adobe)

Hvordan gik vi fra at betale med salt, fjer og ædle metaller til at handle for papirpenge? Oldmoney giver dig fortællingen om de første kontanter.


Denne artikel er oprindelig bragt på Videnskab.dk, hvor forskerne selv formidler.

Historisk har penge antaget mange forskellige former. De første penge var såkaldte varepenge, hvis værdi var repræsenteret direkte ved det materiale, som ’pengevaren’ bestod af.

annonce
Det skriver den amerikanske antropolog og pengehistoriker Jack Weatherford i sin bog om ‘The History of Money‘ fra 1997.

Her nævner han så forskellige ting som salt, peberkorn, ris, fjer, kakaobønner, hvaltænder, skind, muslingeskaller, perler, store sten og ædle metaller, der har fungeret som penge i forskellige kulturer i tidlige tider.

Hvis alle – eller så godt som alle – handlende var villige til at tage imod eksempelvis perler som modydelse for den vare, de selv bragte på markedet, kunne perler fungere som penge.

Perler forgår heller ikke så let, så de er et fint middel til at opbevare værdi, og ’en perle’ må også have været en udmærket regneenhed for priser og værdier af andre varer.
FAKTA

Hvad er penge?

Som penge betegnes enhver genstand eller bogføringspost som er almindeligt accepteret som betalingsmiddel for varer, tjenester og betaling af gældsforpligtelser i et givet samfund.

I moderne samfund anvendes normalt dels kontanter (pengesedler og mønter) og dels indeståender på bankkonti, som eksempelvis via betalingskort kan anvendes som betaling i butikker o.l., som penge.

Penge anses normalt for at have tre funktioner:

1) Et betalingsmiddel

Penge er et betalingsmiddel, dvs. det kan bruges i dagligdagen til at købe og sælge ("bytte") alle almindelige varer og tjenesteydelser.

Penge er altså meget likvide, dvs. nemt omsættelige. Her adskiller penge sig fra mindre likvide aktiver som aktier, obligationer, ejerboliger og andre reale aktiver, der ikke kan bruges direkte som betalingsmiddel i den daglige handel.

Brugen af penge letter dermed udvekslingen af varer og tjenester, idet alternativet, et rent byttesystem, ville være forbundet med betydelige vanskeligheder i et moderne samfund.

2) En måleenhed

Funktionen som måleenhed (den fælles enhed, som værdien af varer og aktiver opgøres i og dermed gøres sammenlignelige ved hjælp af) er konceptuelt forskellig fra funktionen som betalingsmiddel, og man har også i praksis eksempler på, at de to funktioner har været adskilt.

I lande med høj inflation har man f.eks. oplevet, at en udenlandsk møntenhed begynder at blive anvendt som den måleenhed, varernes værdi angives i, mens den lokale valuta fortsat anvendes som faktisk betalingsmiddel.

3) En måde at opbevare værdier (formue) på

Penge tjener også som et aktiv, dvs. en måde at opbevare værdier eller formue på til senere anvendelse.

I denne egenskab er det imidlertid i modsætning til de to foregående funktioner normalt mindre fordelagtigt end alternative aktiver som f.eks. obligationer og aktiver, der normalt giver en forrentning eller et afkast, eller reale formuegoder som ejerboliger o.l., der giver mulighed for løbende at nyde de tjenester, som formuegodet giver adgang til.

Som formuegode giver penge intet direkte afkast, men udhules tværtimod af inflation.

Varepenge og papirpenge

Man skelner i økonomisk teori mellem varepenge (engelsk: commodity money) og papirpenge (engelsk: fiat money fra latin fiat, der betyder "Lad det ske!") Navnet henviser til, at indførelsen af sådanne pengeformer typisk er sket ved en offentlig lov eller dekret).

Forskellen er, at varepenge har en iboende værdi, idet de genstande, der benyttes som penge, også har en alternativ anvendelse. I modsætning hertil har papirpenge ingen selvstændig værdi. De understøttes normalt af, at staten har givet dem status som lovligt betalingsmiddel og opkræver skattebetaling i den pågældende form for penge.

I sidste ende bygger deres anvendelighed dog i høj grad på tillid: Alle er villige til at modtage penge som betaling, fordi man har tillid til, at andre også senere vil modtage de samme penge som endelig betaling.

Mens guldmønter og andre mønter, hvor pengenes værdi svarer til metalværdien, er varepenge, bygger alle moderne økonomier på papirpenge.

Ædle og sjældne metaller som for eksempel guld, sølv og kobber har også fungeret som penge i mange tusinde år. Guld forekommer naturligt i undergrunden i større og mindre klumper, der så kunne fungere som betalingsmiddel.

Det må have været vanskeligt at bestemme den præcise mængde af guld i klumperne, og køber og sælger må have haft behov for at veje dem ved hver eneste handel.

Verdens første mønter af ædelmetal

Jack Weatherford og andre pengehistorikere mener, at lydierne løste udfordringen omkring år 650-600 f.v.t.

I oldtiden var Lydien et kongerige, som lå i det, der i dag er den vestlige del af Tyrkiet. Lydierne fandt på at omsmelte guld og sølv og især en naturligt forekommende legering heraf kaldet elektrum til klumper i standardiserede størrelser.
Dem stemplede de så med forskellige symboler, der indikerede mængden af det ædle metal, hvorved klumperne blev fladtrykte. Dermed var de første mønter født.

Det er meget tænkeligt, at et veludviklet pengesystem ikke kun gjorde handel mere smidig, men også spillede en vigtig rolle i at skabe den økonomiske velstand, som Lydien blev kendt for. Når vi i dag bruger ordet ’krøsus’ om en velhavende person, refererer det faktisk til kong Kroisos, der i 560-547 f.v.t. var Lydiens sidste regent.

Lydierne opfandt altså, så vidt vi ved, den prægede mønt af ædelmetal, hvis værdi direkte afspejlede møntens metalindhold.
annonce
Idéen viste sig hurtigt nyttig og spredte sig først til Grækenland og Persien og derfra videre til Indien og gennem tiden til Romerriget, hele middelhavsområdet og det meste af resten af verden.

Mangel på guld, sølv og kobber

Det udfordrede givetvis både lydierne og andre, at behovet for at øge mængden af penge steg, efterhånden som økonomierne voksede, og omfanget af handel tog til.
I 1713 kom de første danske pengesedler. Sedlerne skulle have samme værdi som mønterne, men kunne ikke veksles til mønter. Danskerne havde ingen tillid til papirpengene, og kursen faldt derfor til langt under møntværdien. (Foto: Danmarks Nationalbank)
I 1713 kom de første danske pengesedler. Sedlerne skulle have samme værdi som mønterne, men kunne ikke veksles til mønter. Danskerne havde ingen tillid til papirpengene, og kursen faldt derfor til langt under møntværdien. (Foto: Danmarks Nationalbank) De handlende fik over tid brug for mere og mere guld, sølv og kobber, og det blev et problem at udvinde tilstrækkeligt med nyt ædelmetal.

De ædle metaller kan jo ikke fremstilles kunstigt, så der er kun den mængde, Jorden så at sige er født med. Geologer fra den statslige geologiske forskningsinstitution i USA anslår, at den samlede guldmængde på Jorden er cirka 250.000 tons, hvoraf vi allerede har udvundet omkring 200.000 tons. Den resterende mængde er kendte reserver, som stadig befinder sig i jorden.

Tager vi udgangspunkt i verdens allerede udvundne mængde guld, og forestiller vi os, at det kunne smeltes sammen i bare én terning, ville den måle blot 20 meter på hvert led.
Den amerikanske dollar er blandt de yngste valuta i verden - men er samtidig blevet verdens største. Siden er kommet en helt ny type penge, de såkaldte kryptovaluta - mest berømt er bitcoins. (Foto: Adobe)
Den amerikanske dollar er blandt de yngste valuta i verden - men er samtidig blevet verdens største. Siden er kommet en helt ny type penge, de såkaldte kryptovaluta - mest berømt er bitcoins. (Foto: Adobe) Det er formentlig en del mindre, end de fleste forestiller sig, og det illustrerer, at guldmængden ligesom mængden af andre ædle metaller er begrænset.

De første kinesiske papirpenge

Et pengesystem baseret på ædle metaller kan også udfordre handlende, når de skal afregne større handler med for eksempel jord og bygninger.

Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion

Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen

Der er jo en grænse for, hvor mange metalmønter, vi rent fysisk kan slæbe rundt med, og det førte på et tidspunkt til de såkaldt repræsentative penge.

Udtrykket repræsentative penge betegner et middel til at betale med – typisk i form af en papirkontrakt eller et certifikat – som ikke har nogen vareværdi i sig selv. Det giver i stedet ihændehaveren et krav på en mængde af en bestemt værdifuld vare, for eksempel guld eller sølv.

Det er oplagt at sikre tillid til et repræsentativt pengesystem baseret på certifikater. Det gøres ved at lade en centralbank udstede dem på baggrund af en fysisk reserve af ædelmetal, som den opbevarer under sikre forhold.

De repræsentative penge var således forløberen for det, som vi i dag kalder pengesedler.

Historikere mener, at de første papirpenge så dagens lys allerede i det 7. århundredes Kina, men der skulle gå adskillige hundrede år, før idéen blev kendt i Europa.

Det gjorde den blandt andet takket være den venetianske opdagelsesrejsende Marco Polo, som skrev et helt kapitel om kinesernes pengesedler i beretningen om sin store rejse til Østen i årene 1271-1295.

Kapitlet bar den lange, men ganske præcise titel: ‘Hvordan den store Khan får bark fra træer, lavet til noget som papir, til at fungere som penge i hele sit land’.

Kobbermønter på størrelse med tallerkener

Efter at europæerne havde fordøjet Marco Polos fortællinger og idéen om papirpenge i yderligere nogle århundreder, udstedte en svensk bank ved navn Stockholms Banco de første europæiske pengesedler i 1661.

Sedlerne var, ligesom langt de fleste, som siden fulgte i andre lande, repræsentative penge i den forstand, at ihændehaveren til enhver tid kunne møde op hos udstederen og få sedlen indløst til den tilsvarende mængde ædelmetal.

Hos Stockholms Banco bestod reserven primært af kobber, og det var en vigtig baggrund for, at de repræsentative penge blev introduceret.

De mønter af kobber, som svenskerne ellers betalte med i den daglige handel, var i nogle tilfælde på størrelse med spisetallerkener og vejede i nærheden af 20 kilo.

Banken fik dog problemer, da ledelsen blev fristet til at udstede flere pengesedler, end der var dækning for i lageret af ædelmetal.

Da rygtet om det spredte sig, og folk mødte op for at hente deres kobber, løb Stockholms Banco simpelthen tør og gik derfor fallit allerede seks år senere i 1667. Idéen om de centralt udstedte repræsentative penge skulle dog vise sig at være levedygtig.

På ruinerne af Stockholms Banco genopstod allerede året efter en ny bank, der i dag hedder Sveriges Riksbank og er verdens ældste centralbank.

Spillekort som betalingsmiddel

Et pengevæsen baseret på repræsentative penge kan altså godt fungere, så længe folk har tillid til, at retten til at indløse dem respekteres.

Desuden skal der så at sige være ’penge nok’ til, at de repræsentative penge kan understøtte økonomiens behov for midler til at betale med.

Men det er der ikke altid. Det viser et eksempel fra det 17. århundredes franske koloni Nouvelle France i det nuværende Canada.

Henimod slutningen af århundredet manglede kolonien så mange af de normalt anvendte franske mønter, at guvernøren måtte finde på en ret innovativ nødløsning: Han fremskaffede en passende mængde spillekort, som han påtegnede forskellige værdier og forsynede med sin underskrift.

Herefter fik blandt andet soldater deres løn udbetalt i spillekort. Soldaterne må have været skeptiske til at begynde med, men befolkningen fik hurtigt tillid til systemet.

Soldaterne oplevede således, at koloniens pelsjægere, kroejere og øvrige handlende accepterede spillekort som betalingsmiddel, og systemet fungerede derefter i næsten hundrede år.

Fiat-penge og gangbar mønt

Eksemplet med de fransk-canadiske spillekortpenge er historisk interessant, fordi det er et af de første eksempler på såkaldte fiat-penge.

Fiat er latin for ’Lad det ske!’. Udtrykket henviser til en form for penge, som repræsenterer en værdi, alene fordi den myndighed, der lovgiver om og udsteder pengene, har besluttet, at sådan skal det være.

Fiat-penge kan altså kendes ved, at ihændehaveren ikke kan indløse dem til pålydende værdi i for eksempel guld eller sølv.

Fiat-penges værdi beror alene på folks tillid til, at de kan fungere både som stabilt middel til at opbevare værdi og som generelt accepteret middel til at betale med i samfundet.

Det er en tillid, som den lovgivende myndighed underbygger ved at erklære pengene for gyldig officiel valuta. Det kaldes også sommetider i folkemunde for ’gangbar mønt’.

Hermed får betalingsmodtagere en generel og lovfæstet pligt til at acceptere betaling i de officielle penge.

Fiat-penge er i dag den altdominerende pengetype i verden, men i et historisk perspektiv er de faktisk et relativt nyt fænomen. Frem til omkring år 1900 var de fleste industrialiserede landes pengesystemer reelt repræsentative penge.

Og i de første årtier af det 20. århundrede lovede de fleste centralbanker stadig, at folk til enhver tid ville kunne indløse sedler og mønter med den tilsvarende vareværdi, typisk i guld. Den tid er altså forbi.

Artiklen er skrevet af Peter Løchte Jørgensen, professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet

Feedback

Hvad synes du?

Tak for din feedback.
Vil du dele din kommentar med redaktionen?
Tak for din hjælp
Du er med til at gøre Oldmoney bedre.

Vil du dele artiklen?


Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret

Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark Læs mere

Læs også

annonce

Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion Læs mere

Mest læste
annonce
Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu Mest omregnede
  • 1.000 kr.
    1950 › 1951
  • 1.000 kr.
    1959 › 1960
  • 1.000 kr.
    1989 › 1990
  • 500 kr.
    1928 › 2024
  • 1 kr.
    1900 › 2024
  • Slå inflationen

    Hvordan får man penge til at gro?

    Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides

    Redaktionen anbefaler