Dansk inflation overhaler EU

De danske priser stiger og stiger, i højere omfang end i det øvrige EU. For 7. måned i træk bød december således på højere inflation.
I december 2011 nåede inflationen op på 2,8 procent på årsbasis mod EU-gennemsnittet 2,6 procent.
"Inflationen i både Danmark og EU har været stigende siden juni 2010, hvor inflationen i Danmark var 1,7 pct., mens inflationen i EU var 1,9 pct. Det er bl.a. prisstigninger på fødevarer og benzin, som har trukket inflationen op i både Danmark og EU," beretter Danmarks Statistik i deres rapport ifølge Børsen.dk.
Dyrere mad og tobak i Danmark har dog trukket ekstra op i forhold til de andre EU-lande.
Der er stor spredning mellem de enkelte EU-lande. Rumænien er klart i top med 7,9 procent efterfulgt af Estland med 5,4 pct. og Grækenland med 5,2 procent. I den absolutte bund er prisudviklingen lavest i Slovakiet med 1,3 procent. Holland, Tyskland og Cypern holder sig også under 2 procent.