DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 15 kroner i 1969 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Skriv beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

Oldmoney etablerer Danmarks økonomiske leksikon

Grundstenen til dansk økonomi blev lagt af søens handelsfolk. Her udsnit af P.S. Krøyers berømte maleri Fra Københavns Børs fra 1895. Inflationen i danske kroner har ifølge Oldmoneys inflationsomregner siden da været på hele 8.219 %. Maleriet blev heldigvis reddet, da Børsbygningen ved Holmens Kanal i København brændte i sidste måned. (Foto: Dansk Erhverv)
Grundstenen til dansk økonomi blev lagt af søens handelsfolk. Her udsnit af P.S. Krøyers berømte maleri Fra Københavns Børs fra 1895. Inflationen i danske kroner har ifølge Oldmoneys inflationsomregner siden da været på hele 8.219 %. Maleriet blev heldigvis reddet, da Børsbygningen ved Holmens Kanal i København brændte i sidste måned. (Foto: Dansk Erhverv)

Nyt indholdsunivers skal hjælpe flere danskere til at forstå inflationen igennem den lingvistiske jungle af økonomiske termer og begreber. Leksikon bliver gratis.


Danskerne får i dag en ny lettilgængelig kilde til information om inflation, priser og økonomisk udvikling i samfundet.

"Vi lancerede Oldmoney.dk for 16 år siden - først alene som en avanceret inflationsomregner, hvor brugere nemt kunne få svar på, hvad et beløb dengang svarer til siden,” siger Oskar Herrik Nielsen, medstifter og udgiver af Oldmoney.

annonce
Siden er det gået stærkt. Og behovet for viden om inflation, og forståelse af hvordan man som både forbruger og virksomhed navigerer igennem tider med høj inflation, prisstigninger og rentepres, skærpes.

“Vi oplever et udtalt behov for, at brugerne kan supplere vores finansielle data med information og forklaring om, hvorfor det gik som det gik, eksempelvis da forbrugerpriserne steg markant i 2022,” forklarer Oskar Herrik Nielsen.

Populært værktøj blandt lærerne

Han påpeger at Oldmoney i vid udstrækning bruges af uddannelsesinstitutioner i Danmark, blandt andet på videregående uddannelser, gymnasier samt i de høje klasser i folkeskolen. Undervisere kan vælge at anvende Oldmoney i pensum i samfundsfag, matematik og historie og stille eleverne opgaver, der med digital interaktion gør undervisningen i inflation og prisudvikling mere interessant.

Også her er behovet for faktabaseret, troværdig og nøgtern oplysning om samfundsøkonomiens termer og mekanismer på dansk blevet pressent.
FAKTA

Fakta: De første artikler i Danmarks økonomiske leksikon

Oldmoneys redaktør lægger fra land med fem encyklopædiske artikler i kategorien 'Priser'. Det er målet at Oldmoney Leksikon løbende vil blive udbygget med nye artikler indenfor nye kategorier.

Inflation

Hvad er inflation? En økonomisk faktor, der får priserne til at stige, og påvirker købekraften og din privatøkonomi. Lær om årsager, konsekvenser og historie... › Læs mere

Deflation

Deflation er det modsatte af inflation. En økonomisk tilstand, der er kendetegnet ved en generel nedgang i prisniveauet for varer og tjenester i et samfund over tid. Dette medfører, at pengenes købekraft øges, da det kræver færre penge at købe de samme varer og tjenester... › Læs mere

Stagflation

Stagflation er en kombination af høj inflation, høj arbejdsløshed og lav økonomisk vækst. Dette er en ualmindelig og udfordrende situation, hvor økonomien oplever stigende priser (inflation), samtidig med at væksten stagnerer (stagnation)... › Læs mere

Shrinkflation

Shrinkflation (på dansk også kaldet skrumpeflation) er en økonomisk proces, hvor genstande skrumper eller bliver færre, eller i nogle tilfælde bliver omformuleret eller reduceret i kvalitet, mens de holder samme pris eller bliver dyrere... › Læs mere

Forbrugerprisindeks

Forbrugerprisindekset (FPI) er et af flere prisindeks, som udregnes af nationale statistiske kontorer. På engelsk consumer price index (CPI). Den procentvise ændring af FPI er et mål for inflationen... › Læs mere

“Men vores nye digitale opslagsværk rækker bredt ud til alle og enhver med interesse for Danmarks pengehistorie,” fortæller Oskar Herrik Nielsen.

Gratis for alle

Udgivelsen af Oldmoney Leksikon er indtil videre egenfinansieret uden fonds- eller statsstøtte. Artiklerne baserer sig på en række ekspertkilder samt danske og internationale opslagsværker, faglitteratur og erhvervsmedier.

Indholdet i leksikonet udbygges løbende med præcis viden om dansk og europæisk finansiel historie. Det består i øjeblikket af fem leksikonartikler, hver med bl.a. en artikelsamling, omfattende kilde- og litteraturliste samt svar på brugernes oftest stillede spørgsmål til begreber som f.eks. deflation.

“I en tid med fake news, øget spredning af misinformation og afsenderstyret indhold, er søgningen efter autoritære dansksprogede kilder stigende,” vurderer William Herrik Nielsen, udvikler og medstifter af Oldmoney.
Leksikon bliver - som det øvrige Oldmoney - gratis at bruge. Websitet er finansieret af annoncer, og udgives på et uafhængigt grundlag.

Godt 100.000 danskere brugte Oldmoney.dk i løbet af 2023. Den digitale platform har i dette års første fem måneder oplevet en kraftig vækst i trafikken. Oldmoneys udgivere, brødrene William og Oskar Herrik Nielsen, har intensiveret udviklingen af brugervenligt, nemt forståeligt og aktuelt indhold og funktionalitet målrettet danskere, der er interesserede i at følge med i inflation og prisstigninger i samfundet.

Hvad var det værd i dag?

Oldmoneys motto, ordspillet Hvad var det værd i dag?, indrammer naturligvis formålet med brødrenes online-platform om udvikling i pengenes værdi gennem tiden.
annonce
For hvordan var det nu lige, det var? Eller hvorfor er det nu lige, vi gør, som vi gør? Den mission skal Oldmoney Leksikon supplere.

Danmarks klogeste læsere

“Vi ved, at Oldmoneys brugere i stort omfang er forskere, undervisere i matematiske fag, professionelle investorer og særligt finans-interesserede danskere. Vi håber at få lov at kunne trække på vores netværk og med tiden kunne udbygge vores leksikon-redaktion med et encyklopædisk panel af eksperter inden for inflation, investering og værdiers udvikling,” uddyber Oldmoneys udvikler William Herrik Nielsen.
Oldmoney er en digital platform for udvikling i penge og værdier over tid. Her ses medstifter Oskar Herrik Nielsen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Oldmoney)
Oldmoney er en digital platform for udvikling i penge og værdier over tid. Her ses medstifter Oskar Herrik Nielsen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Oldmoney) Oldmoney, som startede i 2008, er i dag Danmarks førende digitale platform for data, værktøjer og journalistik om inflation og prisudvikling i samfundet.

De to stiftere har siden præsenteret Oldmoney i Sverige, Norge, med Oldmoneys klassiske inflationomregner i hhv. svenske kroner og norske kroner, finske euro og amerikanske dollar. Redaktionen hører meget gerne feedback og gode idéer. Interesserede kan kontakte Oldmoney på redaktion@oldmoney.dk.







Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion

Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen



Feedback

Hvad synes du?

Tak for din feedback.
Vil du dele din kommentar med redaktionen?
Tak for din hjælp
Du er med til at gøre Oldmoney bedre.
Leksikon Priser Inflation Deflation Stagflation Shrinkflation Forbrugerprisindeks Oskar Herrik Nielsen William Herrik Nielsen

Vil du dele artiklen?


Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret

Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark Læs mere

Læs også

annonce

Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion Læs mere

Mest læste
annonce
Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu Mest omregnede
  • 1.000 kr.
    1950 › 1951
  • 1.000 kr.
    1959 › 1960
  • 1.000 kr.
    1989 › 1990
  • 500 kr.
    1928 › 2024
  • 1 kr.
    1900 › 2024
  • Slå inflationen

    Hvordan får man penge til at gro?

    Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides

    Redaktionen anbefaler