DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 15 kroner i 1969 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Skriv beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

EU-valg: Hun vil skifte kroner ud med euro

Den erfarne erhvervsleder, 63-årige Stine Bosse, er tilhænger af euroen - også i Danmark. Hun ser ifølge prognoser ud til at blive valgt ind i Europa-Parlamentet. (Foto: Moderaterne)
Den erfarne erhvervsleder, 63-årige Stine Bosse, er tilhænger af euroen - også i Danmark. Hun ser ifølge prognoser ud til at blive valgt ind i Europa-Parlamentet. (Foto: Moderaterne)

Danskerne går søndag til stemmeurnerne. Oldmoney sætter fokus på en spidskandidat, der gerne ser vores gamle danske kroner udskiftet med den fælles valuta euro.


Europæerne skal i denne weekend stemme om sammensætningen af Europa-Parlamentet for de næste fem år.

Et valg, der også handler om inflation, prisstigninger og penge.

annonce
En stor del af dansk økonomi påvirkes og reguleres nemlig fra Bruxelles og Strasbourg, hvor de 27 medlemslande og mere end 446 millioner indbyggere har samlet institutionerne i Den Europæiske Union (EU).

Det gælder bl.a. renteniveauer, erhvervsstøtte og påvirkning af handel med resten af verden - men også den fælleseuropæiske møntfod, euro.

Det kan undre mig, at ingen partier som minimum mener, at man skal diskutere det

Stine Bosse (M), spidskandidat

I en valgtest har spidskandidaten for det danske midterparti Moderaterne, Stine Bosse, erklæret sig 'helt enig' i at ville erstatte den danske krone med euroen.

Det viser en gennemgang af de opstillede kandidaters besvarelser i det politiske medie Altingets kandidattest.
FAKTA

Her er historien om euroen

Euroen blev indført 1. januar 1999, hvor den blev valuta for mere end 300 millioner europæere.

De første tre år var euroen en usynlig valuta, der kun blev brugt som kontopenge, f.eks. i elektroniske betalinger. Eurosedler og -mønter blev først indført 1. januar 2002, da de til en fastlåst omregningskurs erstattede sedler og mønter i de nationale valutaer (f.eks. den belgiske franc og den tyske mark).

I dag er eurosedler og -mønter lovligt betalingsmiddel i 20 af Den Europæiske Unions 27 medlemslande, Disse lande udgør euroområdet. Mikrostaterne Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten anvender også euroen på grundlag af en formel aftale med Den Europæiske Union. Endelig anvendes euroen også i Montenegro og Kosovo, dog uden en formel aftale.

Omkring 350 millioner europæere bruger i dag den samme valuta til deres kontantbetalinger. Eurosedler og -mønter er blevet et håndgribeligt symbol på den europæiske integration.

Alle EU-lande undtagen Danmark, som har en opt out-klausul, forventes at indtræde i Den Monetære Union og at indføre euroen, så snart de opfylder konvergenskriterierne.

Argumenter for euro vs. kroner

En Økonomisk og Monetær Union (ØMU) var en vedvarende ambition for EU fra de sene 1960'ere. ØMU'en betyder koordinering af den økonomiske politik og finanspolitikken, en fælles pengepolitik og altså en fælles valuta, euroen.

Der er mange fordele ved en fælles valuta: den gør det lettere for virksomheder at handle på tværs af grænserne, økonomien klarer sig bedre, og forbrugerne får større udvalg og flere muligheder.

Imidlertid var der en række politiske og økonomiske forhindringer: til tider manglede der politisk engagement, der var uenighed om de økonomiske prioriteter og turbulens på de internationale markeder. Alle disse hindringer skulle overvindes, så vi kunne bevæge os videre henimod Den Økonomiske og Monetære Union.

Vejen mod den fælles valuta

Den stabilitet på de internationale valutamarkeder, der herskede i de tidlige efterkrigsår, holdt ikke.

Turbulensen på markederne truede det fælles prissystem for den fælles landbrugspolitik, som var en del af fundamentet for det, der dengang var Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. De senere forsøg på at opnå stabile valutakurser blev ramt af oliekriserne og andre chok, indtil 1979, hvor Det Europæiske Monetære System (EMS) blev søsat.

EMS byggede på et system af valutakurser, så de deltagende valutaer svingede inden for et snævert bånd. Denne helt nye metode betød en hidtil uset grad af koordinering af pengepolitikken blandt EU-landene og fungerede i over 10 år. Men under Jacques Delors' formandskab udarbejdede nationalbankcheferne i EU-landene "Delorsrapporten" om, hvordan ØMU'en kunne føres ud i livet.

Euroen blev til virkelighed

I Delorsrapporten blev der foreslået en forberedelsesperiode i tre faser for en økonomisk og monetær union og euroområdet, som dækkede perioden fra 1990 til 1999. Europas stats- og regeringschefer accepterede henstillingerne i Delorsrapporten.

Den nye traktat om Den Europæiske Union, som indeholdt de nødvendige bestemmelser om indførelse af den monetære union, blev aftalt på EU-topmødet i den hollandske by Maastricht i december 1991.

Efter et årtis forberedelser blev euroen lanceret den 1. januar 1999:

I de første tre år fungerede den som en "usynlig" valuta, der kun blev brugt til bogføring og elektroniske betalinger. Den 1. januar 2002 blev der indført mønter og sedler i euro, og i 12 EU-lande fandt den største kontantombytning i historien sted.

Kilde: ECB og EU's Generaldirektoratet for Kommunikation

Skal styrke dansk økonomi

Står det til regeringspartiets spidskandidat, skal de danske mønter og pengesedler nemlig erstattes af den europæiske fællesvaluta, der i stedet for portrætter af historiske danskere og medlemmer af Kongehuset er udsmykket med monumenter, der symboliserer de arkitektoniske perioder i Europas historie.

"Lige nu betaler vi som danskere omkring én procent i gebyr, når vi veksler fra kroner til euro. Vi har dyre omkostninger til kurssikring og en masse administrativt bøvl for virksomheder," siger EP-spidskandidaten Stine Bosse (M) uddybende til Altinget.

Drømmer om at indføre euroen i Danmark

Den danske krone har været brugt herhjemme siden 1875, og i 1993 stemte danskerne nej til at erstatte den med euroen.

Stine Bosse understreger, at det ikke er "her og nu", at Danmark skal udskifte sin valuta.
"Det er ikke nu, jeg ønsker euroen indført. Der er et relativt langt tidsperspektiv, før det vil være muligt," siger hun og fortsætter:

"Vi melder det her ud, fordi vi synes, det giver god mening at diskutere det med vælgerne og tale med danskerne om, hvad euro-forbeholdet betyder for Danmark."

Stor EU(ro)-modstand

Partiet står dog meget alene med sit ønske om at indføre euroen.

De fleste partier erklærer sig "helt uenig" eller "overvejende uenig" i spørgsmålet om at erstatte kronen med euroen, skriver Altinget.
annonce
Kun Alternativet er "overvejende enig" og henviser til, at Danmark med fastkurspolitikken allerede har koblet kronen op på euroens valuta.

En hjertesag: Spørgsmål om kulturhistorie og nationalfølelse

Her har spidskandidat Jan Kristoffersen erklæret sig 'overvejende enig'. I et uddybende svar til Altinget skriver han, at Danmark "i princippet" allerede har euroen indført.

"Vi kalder den bare kroner", skriver han med henvisning til Nationalbankens såkaldte fastkurspolitik, som sikrer, at kursen for én euro stort set ikke afviser fra 7,5 danske kroner.

Euro-forbeholdet var et af de oprindelige fire forbehold i det europæiske samarbejde, som Danmark fik, efter at danskerne havde stemt nej til Maastrichttraktaten i 1992.

Folkeafstemning: Danskerne sagde nej

Danmark sagde senest i år 2000 nej til at afskaffe kronen og indføre euroen, da der blev holdt folkeafstemning.

46,8 % stemte for, mens 53,2 % af danskerne stemte nej.

Valgdeltagelsen var på hele 87,6 %, hvilket er højt sammenlignet med stemmeprocenten ved f.eks. Europa-Parlamentsvalget i 2019 - her endte valget med en samlet valgdeltagelse på 56,3 %.



Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion

Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen



Stine Bosse Moderaterne Euro Europa-Parlamentet Valuta Jan Kristoffersen Alternativet

Vil du dele artiklen?


Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret

Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark Læs mere

Læs også

annonce

Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion Læs mere

Mest læste
Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu
annonce
Mest omregnede
  • 1.000 kr.
    1950 › 1951
  • 1.000 kr.
    1959 › 1960
  • 1.000 kr.
    1989 › 1990
  • 500 kr.
    1928 › 2024
  • 1 kr.
    1900 › 2024
  • Slå inflationen

    Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides