DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 15 kroner i 1969 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Skriv beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil omregne imellem. Det var det værd i dag!

Børsen brænder: Her er historien om de gamle penges højborg

Børsbygningen har skiftet udseende adskillige gange for endeligt i 1883 at opnå sin nuværende skikkelse. Det var med opførslen af kviste på tagets sydside i perioden 1879-1883, hvor også tagbeklædningen blev ændret fra bly, blik og tegl til kobber. (Historisk kobberstik)
Børsbygningen har skiftet udseende adskillige gange for endeligt i 1883 at opnå sin nuværende skikkelse. Det var med opførslen af kviste på tagets sydside i perioden 1879-1883, hvor også tagbeklædningen blev ændret fra bly, blik og tegl til kobber. (Historisk kobberstik)

En af Danmarks vigtigste kulturarvskatte, Børsbygningen, går op i røg. Skaderne er endnu uoverskuelige, ødelæggelserne enorme. Oldmoney giver dig historien om Christian IV's arkitektoniske ikon over København, som fra vugge til grav var centrum for dansk handel og erhvervslivets penge.


"Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp!"

Første strofe af Johannes Ewalds gamle nationalsang får i dag en anden, mindre statelig betydning.

annonce
Tirsdag morgen stod danskerne op til uhyggelige billeder i nyhedernes morgenflade: Børsen brænder.

De første brandmeldinger kom omkring kl. 7.30.

Det er en kæmpe katastrofe - for det er 400 års kulturhistorie, der står i flammer. Det er historien om danske virksomheder, der med arbejdspladser og innovation, har været med til at bygge vores velfærdssamfund op.

Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv om Branden på Børsen

"Selv om branden endnu ikke er slukket, så kan vi allerede nu sige, at den er meget omfattende, og skaderne desværre bliver meget store."

"Vi mangler ord for, hvor stor en tragedie det er. Det er en sørgelig dag for vores land, vores historie, dansk erhvervsliv og for Dansk Erhverv," siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv og tidligere konservativ kulturminister om den historiske brand.
FAKTA

Om Børsen

Børsen på Slotsholmen i København blev opført i 1620'erne som handelsbygning af Christian IV og fungerede helt op i 1800-tallet som varebørs.

Frem til 1974 rummede bygningen Københavns Fondsbørs. Børsen regnes for et af de fineste eksempler på nederlandsk renæssance i Danmark.

I dag er bygningen ejet af Dansk Erhverv, og fungerer derfor som kontorbygning og hovedkvarter for en af landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer.

Børsen er omkring 128 meter lang og 21 meter bred.

Encyklopædi og Dansk Erhverv
Oldmoney var selv på stedet tirsdag morgen og betragtede i fællesskab med forbipasserende - forbavsede og bestyrtede - københavnere ulykken på nært hold langs Slotsholmens kanaler, blot få stenkast fra den brændende bygning. Synet af Børsen i brand gav tilskuerne en følelse af historiens vingesus og vækkede plagsomme mindelser til de omfattende brande i fortidens København.

Børsen set fra Christianshavn

Tirsdag morgen i forårets København: En paralyseret borger ringer hjem på video for at dele det urovækkende syn. (Foto: Oskar Herrik Nielsen/Oldmoney)

Men hvordan var historien om den nationale stolthed, hvis ikoniske dragespir alle voksne danskere kender så godt?

Den entreprenante konges prestigebyggeri

Byggeriet af Børsbygningen - i folkemunde blot kaldet Børsen - begyndte omkring 1619 og blev færdiggjort i 1623. Gavlen mod øst stod først færdig i 17 år senere, men i starten blev stueetagen og første sal brugt som markedsplads med handelsboder.
For Christian IV havde indset handelens betydning og besluttede sig for, at København skulle gøres til fremtidens handelscentrum.

Børsen set fra Christianshavn

Børsen blev taget i brug sidst i 1620’erne, hvor man udlejede boder. I stueetagen var der 40 boder med indgang fra gaden. Hele børsbygningens første sal bestod stort set kun af et stort rum, hvor der i midten af rummet og ved vinduerne også blev udlejet boder. (Historisk tegning) Man kunne ikke have en storstad uden en børs, så i 1618 bad Kongen Lorenz van Steenwinckel påbegynde bygningen af Børsen på det sted, hvor dæmningen til Christianshavn var landfast med Slotsholmen.

Netop som projekteringen af Børsen var påbegyndt, døde Lorenz van Steenwinckel, så det blev hans bror, Hans van Steenwinckel, der overtog sagen, og den 10. december 1619 blev Hans van Steenwinckel udnævnt til bygmester med ansvar for at have alle kongens bygninger under tilsyn.
annonce

En arkitektonisk perle

Lorenz og Hans van Steenwinckel var sønner af den belgisk fødte bygmester og stenhugger Hans van Steenwinckel, som efter sin ankomst til Danmark i 1578 havde bistået Christian IV med nye spir på både Helligåndskirken, Nikolaj Kirke og formentlig også Blåtårn på Københavns Slot.

Bygningen var blandt turister mest kendt for sit snoede tårnspir. Dragespiret var udformet som fire dragehaler, der snor sig om hinanden. Spiret havde tre kroner på toppen, der symboliserede storriget Danmark, Norge og Sverige.
Slotsholmen 1890: Børsen er nyrestaureret og spejler sig i kanalen med sit helt nye kobbertag. (Foto: Hoffotograf Lars Peter Elfelt, 1866-1931)
Slotsholmen 1890: Børsen er nyrestaureret og spejler sig i kanalen med sit helt nye kobbertag. (Foto: Hoffotograf Lars Peter Elfelt, 1866-1931)

Omgivelser forgår - Børsen består

I 1775 blev et nyt spir opført nogenlunde som det gamle, fordi der var fare for, at det skulle styrte sammen. Selve spiret skulle efter sigende vogte huset mod fjendeslag og ildsvåde.

Børsen har flere gange overlevet brande, der har overgået kongerigets hovedstad. Christiansborg har brændt flere gange, nabobygningen Privatbanken har stået i flammer, og det samme gjorde Proviantgården i Slotsholmsgade i 1992. Altså indtil i dag, hvor Børsen led samme skæbne som sine nabobygninger.

Børsens ydmyge forvaltere

I 1855 blev bygningen købt af Grosserer-Societetet - organisationen, som var fader til det, der i dag hedder Dansk Erhverv. Arkitekten Harald Conrad Stilling omdannede bygningens indre på moderne vis at kunne huse den hæderkronede sammenslutning for virksomhederne i Danmark.

I 1918 angreb anarkistiske arbejdsløse Børsen, i det, som er blevet kaldt Stormen på Børsen.
Dansk Erhverv, som ejer Børsen, kunne 22. november 2022 med stolthed fortælle offentligheden, at en række af Danmarks største fonde bidrager til en gennemgribende restaurering af en af Danmarks mest kendte bygninger. Med en donation på 40 mio. kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond, 25 mio. kr. fra hhv. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Novo Nordisk Fonden, den filantropiske forening Realdania, 10 mio. kr. fra Salling Fondene samt yderligere bidrag kan restaureringen af Børsen nu begynde. Det var under denne omfattende restaurering, at Børsen i dag faldt. (Foto: Dansk Erhverv)
Dansk Erhverv, som ejer Børsen, kunne 22. november 2022 med stolthed fortælle offentligheden, at en række af Danmarks største fonde bidrager til en gennemgribende restaurering af en af Danmarks mest kendte bygninger. Med en donation på 40 mio. kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond, 25 mio. kr. fra hhv. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Novo Nordisk Fonden, den filantropiske forening Realdania, 10 mio. kr. fra Salling Fondene samt yderligere bidrag kan restaureringen af Børsen nu begynde. Det var under denne omfattende restaurering, at Børsen i dag faldt. (Foto: Dansk Erhverv) Frem til 1974 rummede bygningen Københavns Fondsbørs, hvor aktier og værdipapirer blev handlet. Den slags foregår i dag på nettet.

Børsen set fra Christianshavn

Børsens vogter og værner, bygherre kong Christian 4. Her portrætteret århundreder efter sin død som statue, formet af den færøske kunstner Hans Pauli Olsen. (Foto: Oskar Herrik Nielsen/Oldmoney)

Få gratis nyheder fra Oldmoneys redaktion

Alt om inflation og prisudvikling. Modtag vores nyhedsbrev en gang om ugen

Bygherrens statue bliver rejst

I 2019 fik initiativtageren til Børsens opførelse, Kong Christian IV, rejst sin egen statue. Den blev skabt af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen. Den seks meter høje bronze- og granitstatue står tydeligt foran hovedindgangen til Børsen.

Monumentet af den byggeglade danske konge er ikke bare en statue af en person, men gengiver også bygninger, som han opførte - Rundetårn, Rosenborg Slot og Børsen. Bygningerne er vendt på hovedet og udgør soklen, som er en del af statuen. "Det er byen, som spejler sig i vandet. Han (Christian IV, red.) står dér og viser byen frem," sagde kunstneren Hans Pauli Olsen ved monumentets afsløring, som blev overværet af Dronning Margrethe.

Statuen havde været undervejs siden 2009 - opførelsen kostede 1,8 millioner kroner, som blev finansieret af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Augustinus Fonden samt af Christiansborg-mediet Altinget.

Børsen set fra Christianshavn

Statuen af Christian IV afsløres for offentligheden. Her i et ihærdigt forsøg på at trække klædet af, anført af manden bag, billedhugger Hans Pauli Olsen i selskab af kongens efterkommer, Dronning Margrethe. (Foto: Oskar Herrik Nielsen/Oldmoney)

I dag: Børsens dramatiske fald

Børsen ejes i dag af Dansk Erhverv, og bygningen er fredet på grund af dens kulturhistoriske værdi.

Men i morges indtraf ulykken så: Det majestætiske bygningsværk, som har overlevet adskillige af middelalderbyens brande, brød fra bygningens spir ud i lys lue. Dette endda i - her til lands - fredstid, hvor brandsikring ellers er et krav i enhver sammenhæng, hvor mennesker bor, arbejder og færdes.

Kort efter brandens opblussen blev det meddelt, at maleriet Fra Københavns Børs af P.S. Krøyer blev reddet ud af bygningen.

Brian Mikkelsen foran Branden på Børsen, 16. april 2024

Fra Københavns Børs - maleri af P.S. Krøyer fra 1895. Det blev et af Krøyers største værker og måler 254 x 409 cm. I folkemunde fik værket øgenavnet Et møde i hattemagerlavet - det var tradition at bære høj hat når man var på Børsen. Krøyer selv var ikke helt tilfreds med billedet - han følte sig bundet af opgaven. Børsfolkenes indbyrdes placering var bestemt af deres pengepung uden hensyntagen til helhedsvirkningen. Børsfolkenes begejstring var heller ikke tilstrækkelig, mente maleren. Heldigvis blev maleriet i dag sikret og reddet ud af den brandende bygning. (Historisk maleri)

Politiet spærrede kort efter brandens begyndelse pladsen af i det omkringliggende område. Omtrent halvdelen af bygningen, fra tårnet og mod havnen, ser ud til at være reddet. En del malerier, kunstgenstande og øvrige historiske værdier og klenodier er blevet reddet ud af både brandfolk, ambulancefolk og sågar civile borgere i tirsdagens morgentimer.

Den store børssal er udbrændt. Salen, der har huset adskillige nævneværdige statsbesøg og konferencer, er ifølge Hovedstadens Beredskab totalt ødelagt af branden. Det samme er samtlige etager i den halvdel, som ligger mod Christiansborg.

Brian Mikkelsen foran Branden på Børsen, 16. april 2024

En grådkvalt direktør for organisationen Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, foran sin arbejdsplads i brand. (Foto: Dansk Erhverv)

Hvad bliver næste kapitel?

Sagaen om Børsen slutter ikke i dag.

Der spekuleres i om Børsbygningen efter dagens fatale brand vil genopstå. Brian Mikkelsens egen efterfølger på tinge, kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) siger tirsdag aften til TV 2, at han "vil gøre alt, hvad han kan, for at dragespiret igen kommer til at tårne sig op over København".

Bygningens ejermænd i Dansk Erhverv er fast besluttet på at den nedbrændte børsbygning skal genopbygges.

Det fortæller Brian Mikkelsen ifølge DR, efter at han har været med til at besigtige bygningen, som før branden var ved at blive restaureret.

Her kunne han konstatere, at halvdelen af den ikoniske bygning er mere eller mindre nedbrændt.

"Vi har besluttet med vores bestyrelse, at no matter what (uanset hvad, red.) så kommer vi til at genopbygge Børsen." .

Ingen kom noget til under Branden på Børsen.

Kilder: chr4.dk, Wikipedia, Dansk Erhverv.

Brian Mikkelsen Dansk Erhverv Børsen Børsbygningen Christian IV Grosserer-Societetet Hans Pauli Olsen

Vil du dele artiklen?


Kunne du bruge artiklen? Bliv opdateret

Tilmeld dig gratis Oldmoneys nyhedsbrev og hold dig ajour om inflationen i Danmark Læs mere

Læs også

annonce

Vil du være foran når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoneys redaktion Læs mere

Mest læste
Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie

Læses lige nu
annonce
Mest omregnede
  • 1.000 kr.
    1950 › 1951
  • 1.000 kr.
    1959 › 1960
  • 1.000 kr.
    1989 › 1990
  • 500 kr.
    1928 › 2024
  • 1 kr.
    1900 › 2024
  • Slå inflationen

    Bliv klogere på investering med Oldmoneys investeringsguides