DKK

Oldmoney graf
Ved du hvor meget 15 kroner i 1969 svarer til i dag?
Med Oldmoney kan du beregne det nu. Tast beløbet du vil regne fra og vælg hvilke år, du vil regne imellem. Det var det værd i dag!

Så meget er dine matadorpenge værd i dag

Matador er et dansk brætspil, der internationalt kendes som Monopoly. Det er bygget over den amerikanske klassiker The Landlord's Game fra 1903, men kom til Danmark i 1936 (Foto: Oskar Herrik Nielsen/Oldmoney)

Matador er et dansk brætspil, der internationalt kendes som Monopoly. Det er bygget over den amerikanske klassiker The Landlord's Game fra 1903, men kom til Danmark i 1936 (Foto: Oskar Herrik Nielsen/Oldmoney)


- Passér start og indkassér 4.000 kroner.

- Flyt din brik til nærmeste rederi.


- Ryk til Rådhuspladsen.

- Gå til Vimmelskaftet.

- Ryg i fængsel!

Matadors veje er uransaglige. Siden 1936 har købmandsspillet været elsket af danskere i alle aldre. I mange stuer landet over har kampgejsten vakt familiers indbyrdes konkurrence på tværs af generationer. Legen om at bygge huse og hoteller på hovedstadens kendte adresser har givet anledning til mange hyggelige stunder rundt om i de danske hjem - ofte langt ud på de sene aftentimer. Måske har I også spillet Matador i din familie?

Spillet om pengene
I brætspillet Matador opbygger man sit ejendomsdynasti fra bunden. Med en startkapital på 30.000 kr. til hver spiller forsøger man at udmanøvrere sine modstandere ved dygtigt at opkøbe ejendomme på strategiske placeringer i kongens København og omegn. Det er alle mod alle, og det er det rå, frie markeds spilleregler, der gælder ved spillebordet efter familiemiddagen.

Men hvad var en plovmand egentlig værd i nutidens priser, da man opfandt Matador-spillet? Det har redaktionen på Oldmoney sat sig for at undersøge.

Selvom værdien af familiespillets fiktive pengesedler selv efter datidens forhold ikke kunne række til at købe hele Rødovrevej for bare 1.400 kr. i virkeligheden, lyder fantasipengenes købekraft dengang alligevel af noget mere, end værdien af de pengesedler danskerne kender i dag. Se vores opgørelse mellem bl.a. 500 kronesedlens værdi i 1936 sammenlignet med dagens kronekurs nederst i artiklen og prøv selv at beregne penges værdi på tværs af tiden.


Det gamle danske spil handler om vækst - og om at vinde over de andre, ved lige dele held og kloge investeringer. Et klassisk og virkelighedstro strategispil, hvis man spørger Matador-elskere. Matador har sågar inspireret til DR’s klassiske TV-serie af samme navn, hvor bankdirektør Varnæs, Maude, Oberst Hackel, Doktor Hansen og alle de andre samles om brætspillet, de farvede biler og de to terninger.

Inflation og prisstigninger udhuler pengenes værdi, men Oldmoney beregner, hvad gamle penge er værd i dag. Gennem vores algoritme kan brugerne indtaste beløb og årstal og finde ud af, hvad en bestemt sum penge er værd i nutidskroner, når man regner på tværs af tiden og udligner for de generelle prisstigninger i samfundet.

Kendes i hele verden
Matador er et også et populært brætspil blandt de nye generationer, hvor deltagerne køber grunde, huse og hoteller - ligesom en ejendomsmatador gør i virkelighedens finansverden. Spillet i sin grundlæggende form udkommer i mange lande, men i forskellige versioner og med andre navne; den amerikanske original, Monopoly, foregår i Atlantic City, mens den danske udgave bringer spillerne rundt i København.

Læs eller genlæs Matador-spillets regler her.

Hvornår har du sidst spillet Matador?
Det spørgsmål stillede undertegnede sig selv i researchen til denne artikel. Ved at benytte linket nedenfor kan du købe det originale Matador-spil på nettet til 159 kr. og få det leveret inden for 1-2 dage. Samtidig er du er med til at støtte driften af vores hjemmeside, da Oldmoney får en lille henvisningskommission, når vores brugere bestiller spillet via dette link.


Hvad svarer DKK 30.000 ved spillets oprindelse i 1936 til i dagens danske kroner? Gå selv på opdagelse og dyk ned i tallene her:

Startpenge i brætspillet Matador - gamle dages værdi og værdien nu

Fra 1936 til 2024. Afrundet til nærmeste krone.
Antal sedlerBeløb i spillet - værdi i 1936Nutidskroner - værdi i 2024
2 stk.50,-2.040,-
4 stk.100,-4.080,-
5 stk.500,-20.399,-
7 stk.1.000,-40.798,-
5 stk.2.000,-81.596,-
2 stk.5.000,-203.990,-
Total30.000,-1.223.939,-

Kilde: Spilproducenten Alga og Oldmoneys inflationsberegner

Vil du dele artiklen?


Læs også


Vil du være foran,
når priserne stiger?

Spar penge og investér klogt - bliv klædt på med det gratis nyhedsbrev fra Oldmoney


FAKTA

Matador blev designet i dansk udgave af den danske spilproducent og papirvarefabrik C. Drechsler Papirvarefabrik i 1936. Firmaets stifter, C. Drechsler, flyttede fra Tyskland til Danmark i starten af 20'erne, hvor han giftede sig med Anna Drechsler. Han tog job som boghandlermedarbejder og grundlagde kun få år senere papirvareproducenten, som hurtigt skulle vise sig at blive Danmarks største spilproducent.

C. Drechsler døde i slutningen af anden verdenskrig, og firmaet blev solgt til det svenske firma Brio i begyndelsen af 1970'erne. Efter Drechslers død er pengemængderne i spillet ændret i flere omgange, og designet er blevet ændret.

Kilde: Wikipedia, Brio og Hasbro


Populært lige nu


Anbefaling

Følg prisudviklingen

Vil du også være først når priserne er på vej op eller ned? Følg Oldmoney på dit sociale medie